Author Archives: Cyril Malka
Author Archives: Cyril Malka
(11/12-2001) Politiet i Mombasa (Kenya) er ved at undersøge en sekt, som forhindrer sine medlemmer i at søge lægehjælp. Politiet blev gjort opmærksom på problemet, da en familie i landsbyen King’orani mistede en 16-årig datter, efter at forældrene nægtede at tage hende til hospitalet. Samme familie havde et sygt barn til, og også denne gang nægtede de barnet lægehjælp. Men her greb myndighederne ind.
(06/12-2001) Efter Amsterdam (Holland) er turen kommet til København. Scientologi har lavet en 25 tons tung udstilling, som turnerer rundt i Europa. Udstillingen startede i London, hvor den varede fra den 2. til den 23. februar i år, og siden er den flyttet frem og tilbage i Europa imellem Tyskland, Italien, England og Frankrig (flere gange i samme land).
(02/12-2001) Audrey er 25. Hun er hovedvidne i en retssag imod sekten Instinktoterapis guru, Guy-Claude Burger, skriver den franske avis “Libération”. Sektens lære går ud på, at man ved at ernære sig instinktivt, efter lugtesansen, kan helbrede sig selv for alt, endda uhelbredelige sygdomme.
(30/11-2001) I 1997 afleverede den parlamentariske undersøgelseskomission om sekter sin rapport og udgav en liste med 189 organisationer, som betragtedes som sekterisk farlige.
Scientologi befinder sig på den sorte liste, og den 28. november anklagede Scientologi den belgiske stat på grund af denne konklusion, skriver den belgiske avis “La Meuse”.
(28/11-2001) – Kiev: En ukrainsk prædikant for en evangelisk kirke og hans kone har ladet deres børn, to piger på hhv. 3 og 5 år, dø af sult. Dette blev den katastrofale følge af en flere uger lang faste i Kiev.