Munke i håndgemmæng før religiøs ceremoni

helliggravskirke.jpgEt noget usædvandlig syn mødte Jerusalems politi, da de trængte ind i en af kristendommens mest hellige steder i søndags: En snes munke i fuld gang med at tæske løs på hinanden: Knytnæveslag og spark blev generøst uddelt af et virvar af skrigende munke. Uddeling af kærlighed, kunne man være fristet til at sige.

Hele sagen startede da munke fra den græsk-ortodokse kirke og fra den armenske kirke forberedte en ceremoni i Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem.

Slagsmålet begyndte, da armenerne ville lave en procession for at fejre, at der blev fundet det kors, som menes at have været brugt til at korsfæste Jesus på.

Grækerne ville have deres munke til stede, fordi de var bange for, at den armenske fejring ville undermine deres påstand om, at et sted, der blev fundet, menes at være Jesus’ grav.

De to sider kunne ikke blive enige, og da armenerne forsøgte at begynde deres procession, trådte de græske munke til, og slagsmålet begyndte.

Politi bevæbnet med tåregas og geværer kom for at stoppe det næstekærlige slagsmål og fik arresteret to munke fra hver lejr.

Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem påstås at være bygget på det sted, hvor Jesus blev korsfæstet og genopstod. De seks forskellige kristne retninger, som har indtaget kirken, kommer jævnligt op at toppes for at få kontrol over stedet. Der bruges meget tid på at genere hinanden.

De tre største områder tilhører den Græsk-ortodokse, den Armensk-apostolske og den Romersk-katolske kirke, og tre områder blev senere tildelt den Koptiske, den Etiopiske og den Syrisk-ortodokse kirke, som så fik lov til at bygge mindre kapeller.

Tidspunkterne for gudstjeneste reguleres strengt i fællesområderne, og intet i fællesområderne kan fjernes, bygges om eller flyttes uden accept fra alle parter.

Dette fører ofte til nogle umulige situationer.

Fx har den israelske regering i meget lang tid forsøgt at få lavet en brand-udgang til kirken, da den jævnligt er proppet med folk og kun har én udgang, men planen kan ikke gennemføres, fordi de forskellige kristne trosretninger ikke kan blive enige om, i hvilken side af kirken døren skal placeres.

Et andet eksempel er, at en stige, som blev placeret ved indgangen engang i det 19. århundrede, stadig står der, fordi der er uenighed om, hvem der har myndighed nok til at tage den ned. Se billedet.

Et tredje og mere nutidigt eksempel er, at en del af loftet er ved at falde sammen og risikerer at falde over alle, da reparationerne heller ikke kan indledes.

Cyril Malka