Norsk piges selvmord i Nice: Sagen er lukket

Der kunne ikke findes nogen forbindelse imellem den norske studerendes selvmord i Nice i marts måned i år og Scientologis personlighedstest, afgjorde undersøgelsesdomstolen i Nice i går.

Undersøgelsen af dødsårsagen for den unge kvinde blev dermed stoppet, og sagen blev lukket som afsluttet.

Under undersøgelsen blev flere ansvarlige for Nices afdeling af sekten afhørt.

Kaja Gunnar Ballo, 20 år gammel, kastede sig fra 3. sal af sin studenterbolig liggende i centrum af Nice den 28. marts 2008.

I hendes værelse fandt man Scientologis personlighedstest, den såkaldte “Oxford test”. Hun havde modtaget resultaterne fra testen samme dag, hvor hun begik selvmord.

Igennem pressen havde den unge kvindes far, det norske parlamentsmedlem Olav Gunnar Ballo, anklaget testen for at have haft en nedbrydende virkning på hans datter, som “ikke var tilbøjelig til selvmord, og som var glad for livet”.


Cyril Malka