Flere dræber-sekter i Uganda

(12/11-2001) Kanungu (Uganda): Politidirektør Kamara Bayeye har henledt opmæksomheden på det stigende antal sekter i Uganda. Der er angiveligt flere og flere sekter i stil med sekten “Restoration of the ten commandments of God”, som var ledet af Kibwetere og Kataribabo. Denne sekt kostede i sin tid over 1000 mennesker livet.


“Den slags profeter popper op allevegne fra”, fortalte Kamara Bayeye, “og de forvirrer folk. Vi skal ikke have gentaget det, der skete i 1999, da hundreder af folk døde pga. en sekt”, tilføjede han. “Sekter er årsag til usikkerhed”, sluttede Kamara Bayeye med at fortælle.

Mange mennesker, som søger efter tryghed, finder vej til en sekt. Prisen for den tryghed er ofte meget høj. Fra ejendele, til fremtid, og nogle gange lader man livet på det.

I Uganda skal man også være opmærksom på, at der er en høj grad af korruption, hvilket gør, at sekter med pengepungen i orden kan tillade sig en del, inden de bliver stoppet… Hvis de bliver stoppet. (Cyril Malka)

Cyril Malka