Egypten i korstog imod bøsserne
(20/07-2001) – Sagen tog sin begyndelse den 11. maj i Kairo (Egypten), da sædelighedspolitiet lavede en razzia i en restaurant-night club som især bliver besøgt af bøsser. Det er ikke første gang, at disse er målet for en razzia i Egypten, men denne overrasker alligevel. Dels fordi der bliver foretaget mange arrestationer – 52 personner bliver taget – dels pga. den reklame, der bliver gjort omkring det.
Pressen, som åbenbart er godt underrettet, udsendte billeder og navne på de arresterede, før disse blev offentliggjort af anklagemyndigheden. Retssagen burde begynde i dag.
Da homoseksualitet ikke er ulovligt i Egypten, er anklagemyndigheden nødt til at finde på mere i det lovgivende arsenal.
De 52 bøsser bliver anklaget for “løsagtighed”, “foragt for religionen” og “sammensætning af en ulovlig gruppe”.
Sagt på godt dansk: Den homoseksuelle gruppe bliver anklaget for at tilhøre en sekt, der udfører ugudelige ritualer. Anklagemyndighedens førstesekretær henviser endda til en “finansiering fra Israel”.
Aviserne kaster sig i lynchningen og skriver om en “satanistisk sekt”. For den egyptiske presse er der intet nyt under solen, og alt er forfængelighed; for 4 år siden var en gruppe unge, som samlede sig i ørkenen for at høre hard rock musik blevet hængt ud for nogenlunde det samme.
Ifølge anklagemyndigheden blev “sekten” blev grundlagt af to af de anklagede, en repræsentant og en edb-assistant.
De unge homoseksuelle står over for anklager om at have “udsendt pornografiske billeder på internettet og for at have opfundet en form for bøn, som er forskellig fra den traditionelle muslimske bøn”.
Sådanne anklager kan føre til, at man benytter sig af “nødstilfælde loven”, som blev vedtaget efter mordet på præsident i 1981.
Det vil sige, at de homoseksuelle kommer for retten i Statens Højeste Sikkerheds Retten, som er en institution skabt for at bekæmpe terrorisme. Dommen af denne domstol kan ikke appeleres.
De unge mænd risikerer 5 års fængsel, krydret med tvangsarbejde.
Dommen er ikke afsagt endnu (Cyril Malka)