Sekten Moon vil have fodfæste i stillehavet

(19/01-2001) – Auckland – Unification Church, fra Sydkorea, som er bedst kendt under navnet Moon, implanteres i syd- stillehavet, hvor man anklager den for at have fremprovokeret et regeringsfald og at have forbindelse med regeringen på Fiji-øerne.


I sidste uge var præsidenten på Marshall øerne, Kessai Note, lige ved at blive væltet af et mistillids-votum fra en af sine største modstandere, senator Justin de Brum, pga. hans forbindelse med sekten.

På Fiji-øerne deltog ministeren Inoke Kubualoba i denne uge i en verdenskonference i Tokyo om medierne, som var sponsoreret og finansieret af Unification-Church.

I en officiel meddelelse, som blev udsendt kort efter konferencen, nævnte ministeren absolut intet om forbindelserne imellem konferencen og sekten.

I den officielle meddelelse står der intet andet end: “Hr. Kubualoba var blandt de 300 politikere og professionelle medier, samlet fra 60 lande, som samledes for at tænke over mediernes ansvar i en verden, som udvikler sig hurtigt”

Der var tilføjet, at temaet for konferencen var “en samlet retning for medierne i den nye millenium”.

Fader MSun Myung Moon, guruen i sekten Moon, påstås at have været kontaktet af Jesus Kristus i 1935. Jesus har efter sigende bedt ham om at grundlægge det, der blev Unification Church. Denne blev grundlagt i 1954 og påstår at samle 200.000 medlemmer i hele verden.

Denne sekt er kendt for at være meget højreorienteret og har været dømt i flere tilfælde pga. dens forretningsmetoder, samt skattesvig.

I november 2000 ankom de ansvarlige fra sekten på Marshall-øerne, som er en lille stat på 60.000 indbygger. De påstod at sætte en “regeringsstyrke på plads i stillehavet” altimens de lovede en investering af 10 mio. dollars i uddannelse og fiskeri området.

I begyndelsen af januar ankom to andre ansvarlige fra sekten på Marshall-øerne for at starte opbygningen af et gymnasium. En af dem, Neil Salonen, præsident for Bridgeport University (Connecticut – USA) forklarede, at jo mere folk var kendt med Moons aktiviteter og program, jo mindre betragtede de det som skræmmende (AFP).

Cyril Malka