At redde liv kommer først

Charlie Harvey (til højre) og sin advokat forlader retten - Foto: AP(03/04-2002) Et Jehovas Vidne, Charlie Harvey, har sagsøgt en kirurg, Glen Strickland, fordi denne har givet ham blodtransfusion imod hans vilje. Charlie Harvey fortæller, at dette er en krænkelse af hans religionsfrihed, da blod er helligt og ikke bør deles.


Som følge af en blodprop efter en operation gav kirurgen Charlie Harvey en blodtransfusion for at skylle hans halspulsåre. Dette var unødvendigt, mener Charlie Harvey, som dog ikke er uddannet læge, men som havde underskrevet en erklæring om, at han ikke ville have blodtransfusion. Erklæringen var registreret af hospitalet.

Stricklands advokat påviste dog, at erklæringen kun var gældende for den behandling, Harvey skulle have på ospitalet. Blodproppen var en uforudset begivenhed, og dér skulle lægen have en ny tilladelse. Da Harvey var bevidstløs, blev hans mor adspurgt og gav altså tilladelse til transfusion.

Havde Harvey ønsket andet, burde han have afgivet et livstestamente, hvilket ikke blev gjort.

Harvey sagde, at “Strickland stjal fra mig. Han tog noget fra mig. Han tog mine rettigheder.”

Indtil nu har retten dømt til Stricklands fordel, men Harvey har appelleret til Højesteret. (Cyril Malka)

Cyril Malka