Verdens ende begynder i dag
(12/09-2006) – Ifølge Tanah Hawkins, en talskvinde for sekten House of Yahweh (Javehs hus – Guds hus), fortæller profetier fra Bibelen, at verdens ende begynder i dag, den 12. september 2006.

Verdens ende begynder i dag, men vil ikke være enden, fortæller House of Yahweh, da der er nogle profetier, der skal udføres først. Derfor skal man regne med, at den atomkrig, der starter i dag, vil ende med at menneskets regeringer vil falde om 13 måneder (altså i oktober 2007 – med lidt held bliver det til min fødselsdag!).
Sekten er grundlagt den 2. december 1980 af tidligere country-musik sanger, Buffalo Bill Hawkins, som har erklæret sig selv som profet og har forudsat verdens ende et par gange nu, senest naturligvis i år 2000. (Cyril Malka)