Hun nægter blodtransfusion

(04/09-2006) – Winnipeg (Canada) – En teenager fra Winnipeg skal for retten i denne uge, så hun kan få kontrol over sin medicinske behandling for derved at kunne nægte en blodtransfusion.

Den unge pige er 15 år gammel, Jehovas Vidne og lider af Crohn-sygdom. Indtil nu har hun kunnet kontrollere sin sygdom uden at skulle have blodtransfusion.

Ifølge den unge patient forbyder dele af bibelen at spise blod, og selv om sekten af Jehovas Vidner tillader blødere at modtage blodpræparater, tillades almindelige blodtransfusioner stadig væk ikke.

Derfor skal Manitobas appelret bestemme, om den 15-årige kan betragtes som “moden mindreårig” og selv kan bestemme over sin behandling, eller om hun skal overføres til de sociale myndigheder for derefter at blive påtvunget behandling. (Cyril Malka)

Cyril Malka