Arbejdslejre i kristne sekter

(05/06-2005) – Norman Edwards – tidligere præst i sekten “Global Church of God” (der blev styret af Roderick C Meredith, der senere grundlagde “Living Church of God” som nævnt i vores temanummer om “Worldwide Church of God”) – udgav tidligere “Servants’ News” (Tjenernes nyheder). Dette nyhedsbrev tabte dog terræn, og blev i det væsentlige erstattet af The Journal (som også beskæftiger sig med nyheder om udløberne af WCG-sekten).


Nu har Norman Edwards videreført en organisation kaldet “The Port Austin Bible Campus”, og selvom denne organisation kunne lyde som et college, så er der nærmere tale om en arbejdslejr — arbejde og bo i kollektiv for at opnå fælles mål. Uden semestre eller pensum, men så længe medlemmerne og gruppen har fælles gavn af hinanden, kan man vælge mellem at være der nogle måneder eller nogle flere år.

PABC henter sine ressourcer fra medlemmernes indsats i “fællesskabet”. Det er ikke et sted for hygge og afslapning. Det nævnes, at alle skal arbejde hårdt og gøre en indsats, og være parate til at leve spartansk. Det skulle angiveligt være med til at opbygge stabile kristne ud fra ungdommens sløvsind.

Hvis du hører sirenerne lyde ved beskrivelsen af sådan en arbejdslejr, så er det bestemt et mønster vi alle kender fra Guyana og andre steder hvor paranoia dyrkes, og dydsidealet om “os og dem” vedligeholdes for at sikre, at alle føler et behov for at yde “en ekstra indsats”…

Projektet beskrives med yderligere detaljer om det personfnidder der gik forud for projektet her. Der tages det forbehold, at dette er en beskrivelse udgivet fra Norman Edwards’ eget perspektiv. (Henrik Blunck)

Se også her: www.kortlink.com/edwards-arbejdslejr

Cyril Malka