Børneselvmord i Albanien – Jehovas Vidner i mediernes søgelys

(15/05-2005) – En serie af uforklarede selvmord begået af børn mellem 9 og 16 år i de sidste 3 måneder har fremprovokeret en mediekampagne mod Jehovas Vidner i Albanien.

Ifølge børnenes pårørende har flere af disse børn læst Jehovas Vidners brochurer. Dette har medført, at myndighederne sammenkæder bevægelsen og børneselvmordene.


Den tragiske serie begyndte den 12. februar, da politiet fandt liget af Alna Cenaj (11) i sine forældres lejlighed. Hun havde hængt sig selv med en tørklæde på badeværelset.

Forældrene fortalte, at den lille pige havde læst dokumentation uddelt af Jehovas Vidner.

Arben Cebaj, den lille piges fætter, erklærer, at han ofte havde hørt hende tale om det evige liv, de troende ville få efter døden.

Alda Cenajs selvmord blev efterfulgt af et stort antal selvmord af børn, hvilket er usædvanligt i Albanien.

I de følge tre måneder, indtil medio maj, har man registreret 10 selvmord af børn i alderen 9-16.

Møder mellem politiet, medierne og forældrene har vist en direkte linje mellem ofrene og Jehovas Vidner.

De børn, der begik selvmord, har enten regelmæssigt modtaget bevægelsens blad Vagttårnet (Kulla e Rojes), eller også havde de deltaget i gruppens møder.

Eriola Elezi (13), som begik selvmord den 20. februar, var medlem af Jehovas Vidner.

Viron Dhani begik selvmord medio april. Hans skolekammerat, Ledion, fortalte, at Viron ofte omtalte Jehovas Vidner, og hans onkel, Vangjeli, fortalte, at man fandt forskellige af sektens brochurer i hans værelse.

Jehovas Vidner er ligeledes knyttet til døden af Johana Rajdho (11), som begik selvmord kort efter Alda Cebaj selvmord.

– Johana var meget indlukket, og hun havde for vane at sige, at hun ville dø nu, fordi kun efter døden kunne hun blive lykkelig.

De albaniske medier peger på sekten som eneste ansvarlige for pigernes selvmord. I en artikel den 5. april efter Toni Petrushis (13) selvmord, mener magasinet Sot, at sektens litteratur. som blev fundet i drengens værelse, er den eneste ansvarlige for selvmordet.

Jehovas Vidners repræsentanter erklærer, at de er meget kede af at blive holdt ansvarlige for de børneselvmord, og de fortæller, at de ikke accepterer, at man kæder de unge menneskers selvmord med sektens litteratur.

Ifølge bevægelsens repræsentanter kan man kun blive genfødt til det evige liv efter at have levet et moralsk liv, og livet må ikke blive afbrudt af personen selv: Vores tro er at prædike Jehovas’ lære, ikke selvmord, fortæller en af bevægelsens medlemmer.

Ifølge Jehovas Vidner er selvmordene nærmest knyttet til vanskelige situationer i familien, i skolen eller på arbejdet mere end det er knyttet til deres litteratur.

En del NGO’er (Non Governmental Organizations) er enige i det synspunkt, og børnenes forhold i Albanien er nu sat under lup. (Cyril Malka)

Cyril Malka