Norge sender narkomaner til dansk Scientologi

(03/12-2004) – Den norske regering har brugt store summer til at sende narkomaner til det kontroversielle danske behandlingsted Narconon, som er styret af scientologer.


Astrid Skretting, researcher på SIRUS (Statens Institutt for RUSmiddelforskning), frygter, at norske narkomaner bliver til scientologer efter deres behandling.

Behandlingen bygger på L. Ron Hubbards arbejde. Hubbard havde ingen speciel uddannelse inden for narkobehandlingen, og behandlingen betragtes generelt af fagfolk som i bedste fald uvirksom. Behandlingen koster fra 180.00 til 200.000 NOK (165.000 – 180.000 Kr.)

En konsulent fortalte, at deres amt honorerede løbende aftaler, men havde ingen nuværende samarbejde.

Narconon er knyttet til sekten Scientologi. Metoderne er fra L. Ron Hubbard, den benytter sig af sektens personlighedstest og metoder, men lederen, Ole Thiemer, insisterer på, at centeret er fuldstændigt uafhængigt og intet har med bevægelsen at gøre: – Narconons program er ureligiøst, og vi putter ingen religion i det. Vores mål er at tage os af narkomaner, så disse mennesker kan blive borgere, fortalte Thiemer.

Thiemer kender til de kritiske røster fra eksperter fra forskellige steder i verden, som fortæller at Narconons metoder er ikke videnskabelige baseret.

Han selv har offentligt sagt, at han var tidligere narkoman og blev helbredt af Narconons program. Han er nu blevet konverteret til aktiv scientolog: – Vi har klienter, som bliver scientologer, når de slutter behandlingen. Måske tænker de, lige som mig, at hvis blot en smule af Hubbards teknologi kan befri dem for afhængighed, hvad kan hele hans lære så gøre?, fortæller Thiemer. (Cyril Malka)

(læs også et-sect-era nr. 43 – tema: Narkonon)

Cyril Malka