Krishnas tilhængere anklages for at uddele farligt slik

(03/09-2004) – Det intereligiøse koncil i Rusland kalder ISKCON (Hare Krishna) for en farlig destruktive sekt og anklager dem for at bruge deres kampagne “Food of Life”, hvor der uddeles vegetarisk slik til de fattige, for at få folk lokket ind i sekten.


Koncilets sekretær, Roman Silantyev, fortæller, at ISKCON ikke blot er destruktiv psykologisk, men også religiøst:

– Siden maden bliver ofret til afguder, før det nydes eller gives, kan dette skade det spirituelle helbred hos kristne, muslimer og jøder, siger Silantyev.

Han beklager, at loven ikke bryder ind i det og forsøger at få sat en mærkning af Krishna produkter i gang, som vil fortælle at maden er “upassende mad for kristne, muslimer og jøder”.

Han har ligeledes bedt statskontrollen om at teste produkterne for spor af ko-urin og afføring siden “sektmedlemmerne kommer i kontakt med disse produkter, når de vasker idolerne”, siger han.

Forekomst af den slags produkter i maden eller i idolvaskning kan ikke bekræftes af et-sect-era eller af anden dokumentation i vores besiddelse.

Silanteyev understregede, at ISKCONs kampagner allerede havde været påpeget som værende en kynisk og provokerende form for forkyndelse for at skaffe medlemmer.(Cyril Malka)

Cyril Malka