Sex-anklage mod mormon-kirken afvist
(22/08-2004) – Salt Lake City (Utah – USA) – Appelretten fasthold afvisningen af et søgsmål ført mod Mormon-kirken af en mor og hendse søn, som fortalte, at de blev misbrugt af en af sektens ledere. Sagen var faldet for forældelsesfristen.
I en retssag startet i 2000 blev George Tilson og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige sagsøgt for at have misgbrugt mor og søn, da disse var børn. De fortalte, at kirken kendte til misbruget uden at fortælle det til politiet.
Tilson var “høj præst”, hvilket ikke betegner medlemskab af bevægelsens gejstlighed, men er et udtryk for at betegne en person som “tjener bevægelsen og sine medlemmer”, står der skrevet i søgsmålet.
Utahs appelret afviste sagen, pga. af at denne er faldet for forældelsensfristen, idet kvinden fortæller, at hun blev misbrugt i 1976.
Retten afviste hendes søns søgsmål, fordi anklager om at have undladt at anmelde misbrug skal rettes imod en “levende person”. Mange af kirkens ledere, som har ansvaret for at have forfremmet Tilson til sin post i 1960 og 1970, er døde.
Sektens talsmand, Dale Bills, sagde, at de var taknemmelige for rettens afgørelse, så at kirken ikke kan holdes ansvarlig som institution, når et individ begår ulovligheder.
Tilson har været dømt for seksuelt misbrug af et barn i 1996. Det fremgår ikke tydeligt, om misbruget er forbundet med sagen, der blev afvist. Han fik 6 måneders fængsel, 1.295 $ i bøde. Han blev ekskommunikeret af sekten i 1995. (Cyril Malka)