Soka Gakkai – Skattely i fare

Soka Gakkai International(20/08-2004) – Soka Gakkai og andre sekter får nu det amerikanske skattevæsen til at kigge nærmere på skattefriheden under den såkaldte “Non profit” paraply.

I Amerika bruger denne skattefrie sektor over 875 milliarder dollars om året og har lidt over 9 % af den samlede arbejdsstyrke som ansatte, men der er meget lidt ansvarlighed for disse mange midler.


Sekten Soka Gakkai menes globalt at have ca. 12 millioner medlemmer, og overgår derved langt mere kendte sekter som Hare Krishna, Moon-bevægelsen og Kabbalah centeret. I USA kan en religiøs gruppe miste sin skattefrihed hvis den går ind i politik. Soka Gakkai har i denne forbindelse opbygget et politisk parti i Japan med navnet “New Komeito”. Dette parti er i Japan med til at holde regeringen ved magten, så det er bestemt ikke en bevægelse uden indflydelse.

Sekten Soka Gakkai blev for et årti siden vurderet til at have værdier omkring 100 milliarder dollars. Efter en splittelse fra Nichiren buddhisterne, var der en lang serie af forbrydelser, herunder vold, afpresning m.v. Soka Gakkai medlemmer er blevet anklaget for aflytninger og indbrud i private databaser.

Sekten nægter enhver deltagelse i disse aktiviteter.

Soka Universitetet i Calabasas, Californien har fået en “preaccreditation” som gør at deres studenter nu automatisk bliver berettigede til det statslige Stafford lån på op til 23.000$ (ca. 160.000 kr.) i løbet af hele uddannelsen, og samtidig får adgang til Pell stipendiet på yderligere 4.000$ (ca. 34.000 kr.) om året. Universitetet er fortsat ikke forpligtet til at indgive regnskab men dets værdi anslås til ca. 740 mio dollars.

Den 10. august øgede det amerikanske skattevæsen, Internal Revenue Service, sin stab fra 230 til 300 agenter som alene skal beskæftige sig med disse non-profit organisationer. Deres opgave breder sig over 1,6 millioner skattefrie virksomheder, heraf knap 400.000 religiøse grupper som ikke skal indgive nogen årsregnskaber til skattevæsenet. Undersøgelserne er hidtil typisk først blevet startet på basis af klager fra befolkningen.

Også terrorismen har sat sig sine spor for flere muslimske grupper er kommet under deres søgelys som følge af mistanken for at være relateret til terrorisme. Eks-lederen af American Mulim Council (Det amerikanske muslimske råd) og syv ledere fra Holy Land Foundation (Hellig Land Fonden) i Dallas, Texas er blevet tiltalt. (Henrik Blunck)

Cyril Malka