Satanisk ritualmord
(11/07-2002) Walker (USA) – En 16-årige dreng er anklaget for at have slået en mand ihjel og for at have forsøgt at partere liget. Det var drengens mor, der fandt liget på sin søns værelse, da hun kom hjem.
Ud over liget fandt politiet en del plastik-menneskekranier samt tallet 666 associeret med diverse sataniske symboler malet på væggen i drengens værelse.
Drengen tilstod at have stranguleret manden og at have forsøgt at partere liget ved hjælp af en sav. Han opgav sit foretagende, da det viste sig at være sværere end først antaget. Han vil ikke fortælle om grunden til mordet og forsøget på lemlæstelsen.
Offeret var en 40-årig hjemløs mand, som hed Joseph F. Trahan, men gik under navnet “Outlaw” (Lovløs).
Drengen bliver ikke undersøgt psykisk, men bliver dømt. Havde han været voksen, stod straffen til fængsel på livstid. Da han er mindreårig, risikerer han at blive dømt til fængsel, indtil han bliver 21 år gammel. (Cyril Malka)