Mormonkirken vil dæmpe sin PR under OL

(22/01-2002) For omkring et år siden fortalte officielle udsendinge fra mormonkirken til NBC i New York (USA), at de påtænkte at bruge adskillige millioner dollars på reklame-tid for at give et positivt indtryk af deres kirke i løbet af transmissionerne fra Vinter-OL.


Mormon-Kirken havde den ideelle mulighed for PR med deres hovedsæde, Salt Lake City, som det sted, hvor legene skulle afholdes. Man mente at have mulighed for at ændre på sit image som værende en underlig, enorm sekt, og til at være en åben kristen kirke med international dækning og stor vægt på familiemæssige værdier.

Kort efter mødet kontaktede Mormonskirkens folk imidlertid igen NBC og sagde, at de havde droppet idéen om den storstilede markedsføring, fordi det let kunne give det modsatte indtryk end det, de ønskede.

“Vi kunne ikke se nogen smagfuld måde at gøre dette på og som en religion, uden at give indtryk af at være en storkoncern.” udtalte en af Mormon- kirkens talsmænd, Michael Otterson, i en skriftlig redegørelse.

Ikke desto mindre anser kirkeledere det for at være en succes, hvis folk – vel hjemme igen efter legene – begynder at åbne deres døre for en af de ca. 60.000 missionærer.

Som en del af den markedsføring, der alligevel løber af stabelen, står Mormon-kirken for et kæmpe åbningsarrangement med ti timers gratis musik og underholdning, hvor blandt andre Sting optræder. (Britt Malka)

Cyril Malka