Mormon-kirken skal betale erstatning på mindst 162 millioner dollars
(30/07-2001) Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormon-kirken) er i gang med at kæmpe en bitter kamp for at holde sine finanser hemmelige.
I Oregon sagsøger Jeremiah Scott, 22 år, kirken for et beløb på 1,5 milliard dollars. Dette skete efter at en mormonsk skolelærer, Richard Curtis, blev dømt for at have misbrugt børn. Læreren havde misbrugt Jeremiah Scott siden hans 11. år.
Richard Curtis’ pædofile tendenser var velkendt i kirken, som dog ikke skønnede det nødvendigt at advare forældrene, før de tog læreren i huset.
Kirkens advokat vil ikke gå længere end til at betale 162 millioner dollars i erstatning, hvilket er det dobbelte af den største erstatning nogensinde i Oregons historie. (Cyril Malka)