Fyret pga. skilsmisse

(21/06-2001) – Aldo Lorenzon har i nu 5 år været i juridiske klammeri med Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonernes kirke), fortæller det franske blad L’Express den 21. juni 2001.

Det forhenværende medlem af bevægelsen blev fyret som 55-årig i 1995 efter at have været ansat samme sted i nærheden af den franske by Metz, i 10 år.


Den officielle forklaring er “økonomiske årsager”.

Dette er usandt ifølge Aldo Lorenzon: “Kirken har sminket virkeligheden. Jeg blev fyret, fordi jeg havde forladt min kone og var begyndt på en skilsmisseprocedure.”

Det er bevæbnet med et hav af skrivelser og skriftlige irettesættelser tilsendt af flere ansvarshavende mormoner at Aldo Lorenzon er gået til retten. Disse skrivelser var begyndt i 1993.

“- Jeg blev presset til det yderste”, fortæller han. I disse breve fik han besked på at gå tilbage til sin kone og til at møde jævnligt op hos en af Kirkens repræsentanter for at “summe op”.

“Jeg nægtede at gå tilbage til min kone, men jeg gik til de møder, man bad mig om, indtil jeg så blev fyret,” fortæller Aldo Lorenzon.

Hans advokat forklarer, at kernefamilien er det centrale hos mormonerne, og holder fast på, at fyringen er ulovlig.

“Denne stilling blev sparet væk i forbindelse med en omstrukturering,” forsvarer Michel Biet, mormonernes advokat.

Arbejdsretten har givet Aldo Lorenzon ret, men sagen er blevet anket. Den endelige afgørelse falder den 27. juni i appelretten i Nancy (Cyril Malka).

Cyril Malka