Scientologi trækker reklame tilbage
(27/03-2003) – Det uafhængige engelske ASA (Advertising Standards Authority), som holder øje med reklamerne i England, har lige givet Church of England ret i en kritik af Scientologi.
Sekten påstod, i en storstilet reklamekampagne i 2001 i Birmingham, London og Berkshire, at den havde “reddet over 250.000 mennesker fra narkomisbrug”.
I sin klage skrev Birgminghams bispedømme, at annoncen var et brud på ærlighed, indhold og sandhed: – Den er både uærlig og vildledende ved at benytte tvetydighed og overdrivelse, hedder det sig i klagen.
ASA gav Birminghams biskopat ret, idet det blev fastslået, at Scientologi betragter endda hovedpinepiller som “drug” (narko), som derfor forbydes til sektens medlemmer, idet sekten holder på, at al sygdom er psykosomatisk og skal auditeres væk. Reklamen giver indtryk af, at Scientologi hjælper folk fra gaden med narkoproblemer, og det er ikke tilfældet, hedder det sig i ASA’s afgørelse. Der er dermed tale om vildledende reklame. Scientologi har derfor trukket sin reklame tilbage. (Cyril Malka)
Hele afgørelsen kan læses her, på ASAs hjemmeside