Bag stilhedens mure
(15/12-2001) I oktober måned genåbnedes en gammel sag, hvor stilheden blev brudt efter 23 år. Vi skal til Løgstør til en familie af Jehovas Vidner. Ifølge anklagerne misbrugte faderen, som nu er 78 år gammel, sin datter med jævne mellemrum. Resultatet blev, at det 13-årige barn blev gravid. Hun blev tvunget til at gennemføre graviditeten og til at føde barnet på stuebordet, hjulpet af sin mor.
Lige efter fødslen så hun faderen dræbe det nyfødte barn. Efter mordet sagde faderen: – Nu er det dødt, det taler vi ikke mere om.
23 år efter er der intet spor efter mordet andet end datterens ord. For hvad incest angår, kan anklagen ikke behandles, da sagen er mere end 10 år gammel, og dermed forældet. Politiet blev nødt til at henlægge sagen.
Der dukkede imidlertid nye anklager op. Faderen havde åbenbart svært ved at holde fingrene fra børn, og anklager om incest kom fra barnebarnet, som ligeledes brød stilheden.
Det var påstand mod påstand. Faderen påstod at være uskyldig, og pigerne stod fast på anklagerne om misbrug samt barnemordet.
Stadig uden tekniske beviser blev sagen endnu en gang henlagt. Faderen går fri.
Jehovas Vidner har ligeledes undersøgt sagen internt, for at bedømme om faderen skulle udstødes af sekten. Udstødelse er den højeste straf, som medfører, at man bliver afskåret fra menigheden. Man kan fx blive udstødt for at blive ved med at ryge og ikke at ville holde op.
Ifølge Jehovas Vidners talsmand, Erik Jørgensen, mener man ikke, at der er grundlag for anklagerne, og faderen kan forblive i menigheden, skriver Kristeligt Dagblad. Erik Jørgensen udtaler, at “Jehovas Vidners menigheder skal være et trygt sted, hvor børn såvel som voksne kan færdes uden at frygte for misbrug og overgreb.”
Ingen har åbenbart spekuleret på, hvorfor flere børn har rettet de samme anklager mod et familiemedlem. Hvad var formålet? Hvorfor rette så grusomme anklager imod en pletfri far eller bedstefar?
Man kan nu spørge, om de børn, som har rettet anklager mod faderen, nu vil blive udstødt på grund af falske anklager, eller om stilheden, endnu engang, vil sænke sig bag Vagttårnets mure. (Cyril Malka)
