Scientologi sagsøges for manipulation
(04/12-2002) Dublin (Irland) – En irsk kvinde, som føler sig kontrolleret af en sekt, er gået til den irske højesteret for at få erstatning.
Sportsbutik-ejer, 40-årige Mary Johnson fra Westwood, var medlem af Scientologi i årene 1992-1994. Hun blev medlem af Scientologi, efter et forhold var gået i stykker.
Nu sagsøger hun sekten pga. de oplevelser og det pres, hun har været udsat for som medlem, samt de trusler, hun var offer for, da hun ønskede at forlade bevægelsen.
I Dublins højesteret i går fortalte hendes advokat, Sean Ryan, at retssagen vil kaste lys over den måde, hendes klient blev suget ind i sekten og underkastet procedurer, som kontrollerede hende.
Mary Johnson fortæller, at hun fik psykiatriske og psykologiske skader samt post-traumatisk stress.
I retten fortalte advokat Sean Ryan, at sekten brugte et psyko-religiøs-mytisk sprog, som ikke har betydning for andre end Scientologer.
Blandt andet dette punkt optræder også i rapporten om Scientologi, der bruges i en retssag, som tre danske kvinder har anlagt imod sekten for manipulation og andre ting.
De tre danske kvinder sagsøger sekten for et beløb på ca. 650.000 kr. (Cyril Malka)