Scientologi betaler domsbeløb efter 8 år

(11/05-2002) Los Angeles (USA) – Scientologi er gået med til at betale mere end $8,6 mio. (ca. 75 mio. kroner) til et tidligere medlem, som begyndte at sagsøge sekten for 22 år siden.


I søgsmålet fra 1980 anklagede Lawrence Wollershem sekten for at have gjort ham manio-depressiv og for at have drevet ham tæt på selvmord. En juri tildelte ham i 1986 $ 30 mio., men denne sum blev reduceret til $ 2,5 mio. af en appelret og stadfæstet af Højesteret i 1994.

Ifølge AP overgav Scientologi i torsdag en check på $8.674.843 til Højesteret i Los Angeles, idet de sagde, at de ønskede at lægge sagen bag sig.

“Dette søgsmål var over 20 år gammelt og hidrørte fra begivenheder for 30 år siden,” udtalte den lederen af Scientologi i Californien, Neil Levin.

Wollersheim, der bor i Nevada, USA, kom ind i sekten i 1969.

Ifølge hans søgsmål, blev han på et tidspunkt holdt fanget på et skip 18 timer hver dag, og nægtet føde og søvn. Han hævder, at det er denne metode, der var årsag til, at han blev manio-depressiv.

“Disse teknikker er designet til enten at knække en eller gøre en til slave,” sagde Wollersheim, 53. “Jeg var på randen af sindssyge.”

De to parter var uenige om, hvorfor det tog så lang tid at afslutte sagen. Wollersheim anklagede sekten for at bruge forhalende taktikker.

Sekten udtaler, at de ikke mener at have forståelse af, at Wollersheim gjorde sig nogen anstrengelser for at inddrive dommen. (AP)

Cyril Malka