Scientologi vinder principiel sag i Moskva

(01/05-2002) – Moskva – Myndighederne i Rusland må ikke længere forhindre Scientologi i at blive registreret ifølge den hidtidige lov. Dette blev afgjort i tirsdags, den 30.4., da sekten under en endags retssag vandt på baggrund af en sag, der fandt sted tidligere i år. I den første sag vandt Frelsens Hær, og Scientologi hævdede, at det var en krænkelse af religionsfriheden, når religiøse organisationer, der ikke truede den offentlige sikkerhed, kunne kræves fjernet.


Den lov, der var til debat under retssagen, var en lov fra 1997, som den russiske ortodokse kirke havde været fortaler for, og som krævede, at alle religiøse grupper skulle registreres hos de russiske myndigheder. Mange sekter, især de af udenlandsk oprindelse, stødte ind i problemer, og Scientologi angiver selv at have forsøgt at registrere sig otte gange siden 1998, men skulle enten være bleet ignoreret eller afvist hver gang.

Myndighederne har nu ti dage til at appellere sagen. (Britt Malka)

Cyril Malka