Fransk sektbekæmper forsøgt stoppet af Scientologi
(09/02-2002) Roger Gonnet, forhenværende grundlægger af Lyons afdeling af Scientologi, men nu afhopper og forfatter til bogen “La secte”, står igen anklaget.
Efter at have forsøgt at lukke hans internetside på forskellige måder (læs nyheden “Ingen ytringsfrihed om edb-firmas støtte til Scientologi”) benyttes der nu fra sektens side samme metode, som man brugte i USA imod Keith Henson i juni 2001 (læs nyheden “Keith Henson, religiøs flygtning?”).
Den 15 januar 2002 blev Roger Gonnet stillet for retten for offentligt at have opfordret til ulovligheder samt injurier imod sekten Scientologi.
Sagen er i sin enkelthed, at Roger Gonnet i en privat mail, som blev offentliggjort på usenet, skrev til nogen: “Hvorfor slår du ikke Moxon ihjel?”.
Moxon, som er sektens advokat i USA, trak Roger Gonnet foran de franske domstole.
Ifølge Roger Gonnet kan ingen have taget det alvorligt, da der var en smiley efter (et internet smile-tegn :-)), hvilket betyder, at det man siger ikke er seriøst). Derudover præsenterer Roger Gonnet sektens advokat som sektens 3. vigtigste person i verden. “Det er i øvrigt sekten, som har betalt hans studium, og han er en af dem, som har været medvirkende til at pervertere det amerikanske retsvæsen”, fortæller Roger Gonnet.
Moxons parisiske advokat argumenterer, at en person, som er noget ustabil, sagtens kunne tage spøgen alvorligt, da Roger Gonnet ikke kan garantere, at de, der vil læse pågældende mail, vil have hans visdom og sans for humor.
For hvad injurierne angår, er der tale om to ord: “Idiot”, og “kriminel”. For anklagesiden er det blot en principsag.
Om hvordan en privat mail ender i et offentligt forum, og om hvordan man kan anklage folk for ens meninger eller spøg sagt i privat med hinanden, forbliver en gåde. Dette svarer dog fint til sektens øvrige opførsel, hvor man påberåber sig religionsfrihed og frihed til at tænke, alt imens at man sagsøger alle kritiske røster.
Rettens afgørelse forventes den 26. februar. (Cyril Malka)