Scientologi klager til OSCE over Belgien
Brussel, den 10/11-99 (AFP): Scientologi har lige klaget over Belgien til “Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa” (OSCE) for “brud på menneskerettighederne” efter husundersøgelsen fra den 30. september i Belgien.
Den skammelige diskriminerende politik og de belgiske myndigheders intolerance over for religiøse minoriteter er endnu engang påpeget over for Europa i en klage overgivet i tirsdags af Scientologi kirken, siger en pressemeddelelse fra Scientologi.
Klagen er indsendt af Martin Weightman, direktør for Scientologis “Europæisk Kontor for Menneskerettigheder”.
Han var blevet forhørt af det belgiske politi den 30. september efter en serie på 25 husundersøgelser imod Scientologi, som i Belgien betragtes som sekt.
“De nylige hændelser, som foregik i Belgien, har forvoldt skade på en del religiøse minoriteter og toppede sidste måned med nogle handlinger imod min Kirke, som var helt ud af proportioner.” siger Weightman.
Han “advarer” i sin klage “imod den stigende intolerance, som foregår i Belgien, der, lige som Frankrig, ikke respekterer de europæiske og internationale aftaler om religionsfrihed”.
Ifølge rapporten fra april 1997 af den parlamentariske undersøgelseskommission om sekterne i Belgien, er Weightman den belgiske direktør for OSA (“Office of Special Affairs”) og betragtet som Scientologis oplysningsbureau. Hans opgave er blandt andet at samle informationer om dem, der går imod bevægelsen.