Sekt påstår at have fundet den evige ungdom
(15/11-2003) – Den kontroversielle franske sekt, Raël, som fik mediernes bevågenhed ved at påstå at have klonet mennesker, påstår nu at have fundet en formel, som kan få “uret til at køre baglæns” på en hvilken som helst af kroppens dele.
Ifølge Raël har de udført eksperimenter, som forlænger DNA’s ældningstid.
Eksperter udtaler, at det at forlænge DNA’s ældning er teoretisk muligt, dog, lige som med kloningen, er det umuligt at få sekten til at afsløre eller forklare, hvordan de har gjort.
Sektens forsker, Doktor Brigitte Boisselier, 47, ville have afsløret detaljer om sit arbejde ved en konference i næste uge, men arrangørerne fortalte, at sekten, som i øvrigt havde benyttet sig af et falsk navn for at reservere lokalet, har aflyst.
I et eksklusivt interview med Evening Standard fortalte Dr. Boisselier, at sekten havde grundlagt et nyt firma: Stemaid (fra det engelske to stem: standse). Ifølge Stemaid er mindst to patienter i behandling: en med en hjernesvulst og en anden, som er lam efter skade på ryggraden. (se www.stemaid.com)
– Vi har fundet en måde at helbrede mange sygdomme på og en måde, så man kan se ud som en 17-årig, fortæller Dr. Boisselier. Vi vil samle materiale de næste seks til ni måneder, og derefter vil vi vise alt.
Hun påstår at være parat til at underkaste sig behandlingen, for: – Selv om mit sind er modent, bryder jeg mig ikke om alle mine rynker.
I modsætning til Clonaid projektet, som var hemmeligt, og hvor ingen nogensinde har set eller kunnet bekræfte sagen, vil ungdomsprocessen blive offentliggjort. Startskudet vil være en store pressekonference i Schweiz i næste måned. (Cyril Malka)