Mel Gibsons film om Kristus vækker oprør
(05/08-2003) Ifølge Mel Gibson er hans film om Jesus, “The Passion”, inspireret af Helligånden. Det er alle langt fra enige i. Mange jødiske og katolske lærde hævder, at Mel Gibsons superproduktion, i hvilken han har skudt mere end 25 mio. dollars af sin egen lomme, kan provokere en af de alvorligste kriser mellem kristne og jøder i USA.
Filmen gengiver Kristi sidste 12 timer, og har hverken nogen distributør eller kendte skuespillere. Dialogen er på latin og aramæisk, og Mel Gibson siger om sin film, at “Helligånden arbejdede igennem mig gennem denne film, jeg har blot instrueret den. Jeg håber, at den film vil have magten til at evangelisere folk”.
Det er de lærde, der har læst skriptet, højst uenig i. Jøderne bliver fremstillet som blodtørstige tyraner hele vejen igennem, filmen kaldes antisemitisk og er teologisk set unøjagtig.
Gibsons egen tro er også på spil. Han har grundlagt en traditionalistisk, katolsk kirke i Los Angeles, i hvilken han fornægter det andet Vatikan-concil og afviser Vatikanets erklæring om, at jøderne ikke er ansvarlige for Kristi mord.
Ifølge Mel Gibson er filmen ikke anti-jødisk: – Antisemitisme er imod min egen tro, det er ligeledes imod kernen i min films budskab. “The Passion” er til at blive inspireret af, ikke til at blive forarget af. (Cyril Malka)