I dag er det verdens ende
(15/05-2003) – Det er i dag verdens ende ifølge den japanske sekt Panawave (eller Pana Wave).
Sekten, ledet af en kræftsyg kvinde, mener, at micro-bølger er farlige for helbredet og i øvrigt bliver brugt af kommunistiske terrorister. Sekten startede op i 1970’erne og vedkender sig 3.000 medlemmer. Observatører mener dog, at de er langt færre.
Ifølge dem (www.panawave.gr.jp) er der en 10. usynlig planet i vores solsystem, og det er i dag, at planeten vil vågne op til dåd og slå jorden ud af kurs. Dette vil indledes med en del voldsomme begivenheder, som indbefatter jordskælv og stormflod, som provokeres af den usynlige planets tyngdekraft. (Cyril Malka)