TM får sin egen møntfod

(08/02-2003) – Ud over euroen kan man i Holland nu bruge “Raam Mudra”. Den kan skaffes i sedler på 1, 5 eller 10 “Raam Mudra”-sedler, og den nye møntfod bruges i øjeblikket i ca. 100 af landets butikker.


Raam Mudra sedlerDet er sekten Transcendental Meditation, som har brugt møntfoden siden den 24.februar 2002, som nu, siden oktober har importeret møntfoden til Holland.

Lederen af Transcendental Meditation, Maharishi Yogi, agter at udkonkurrere den europæiske bank og har allerede indsprøjtet for over 100 millioner euros i Holland (ca. 750 millioner kroner).

Mere end 100.000 sedler har været bestilt fra det trykkeri, der trykker den europæiske møntfod.

Sekten, som er velbeslået, har kunnet give trykkeriet en bankgaranti på 320 mio. euros (ca. 2,3 milliarder kroner).

For øjeblikket cirkulerer Raam’en udelukkende i nogle landsbyer omkring sektens hovedkvarter.

Dog skal det bemærkes at stort set alle forretninger, indbefattet anerkendte butikskæder, tager Raam som betalingsmiddel. Der går 1 ram for 10 euros.

Dér stopper guruen ikke. Maharishi agter at udsende obligationer også. Sekten regner med at sætte et stort antal obligationer på markedet. Disse vil have en værdi på 50.000 euros stykket (ca. 370.000 kr.)

De økonomiske myndigheder, som kender samtlige disse aktiviteter, er ikke bekymret. De har kendt til projektet siden sidst sommer.

Ifølge økonomiministeriet, siden den nye møntfod er i et begrænset område, gør dette det ikke til en lovlig betalingsmiddel. Den har samme værdi som “air-miles”, der bliver givet af forskellige flyselskaber eller som jetoner i et Tivoli. – I øvrigt ligner de slet ikke euroen, siger en talsmand fra den hollandske centralbank.

Sekten har ellers haft succes med sin møntfod i Iowa (USA) og samtlige sedler er ikke endnu i omløb i Holland.

Det er tvivlsomt, om møntfoden kan påvirke euroen, men skete det i et andet lille land, der ikke er med i euro-samarbejdet, som fx Danmark, kunne konsekvensen blive alvorlig.(Cyril Malka)

Læs mere om TM i et-sect-era nr.23 fra den 28. oktober 2002 (Tema: TM)

Cyril Malka