Menneskelige kropsdele i vildt-kød

(13/11-2002) London (England) – Menneskelig kød bliver smuglet ind Storbritanien, gemt under dække af ulovligt vildtkød, også kaldet “Bush Meat”. Bush Meat dækker over kød fra vilddyr, som lever i junglen, og hvis import som regel er strengt reglementeret eller forbudt.


Politiet var i gang med at undersøge mordet på Adam, et 5-årig barn, hvis brystkasse blev fundet i floden Themsen. Man mener, at mordet blev udført i forbindelsen med et ritual. Idet politiet lavede en razzia i en butik i London, fandt de ud af, at man solgte menneske-kød der.

Ud over kødet fandt politiet ligeledes en krokodilles hoved, hvilket indgår i rituale retter, som siges at give større seksuel potens, samt andre uidentificerede kødstumper, som er blevet sendt til DNA-test.

Eksperter fortæller, at de er overbevidst om, at menneskeligt kød bliver solgt ulovligt og indgår i handlen som “bush meat” fra andre dyr, som for eksempel aber.

Clive Lawrence, som er Heathrow lufthavnens kødtransportdirektør, fortæller, at de ved, at der er ulovlig handel med menneskekød i England. Der er ligeledes mange børn, der forsvinder. Ingen ved, hvad der sker med dem: – Jeg tror ikke, at det kun foregår i London, siger han, men alle store byer.

I undergrunden sælges et menneskehoved for £10.000 (ca. 110.000 kr.), kød fra et slagtet barn kan blive til afrikansk medicin eller til en “Muti” (et specielt vedhæng), som giver bæreren utrolige seksuelle kræfter, koster ca. £5.000 (ca. 55.000 kr.).

Politiet, som undersøger Adams død, siger, at han blev smuglet til Storbritanien, levende, fem dage før han blev myrdet. Det menes, at barnet blev ofret for at give held til sine mordere.

I det sidste år har politiet fundet syv kasser med vestafrikanske ritualobjekter i floden Themsen. (Cyril Malka)

Cyril Malka