Picard overtager Viviens post i kampen imod sekterne

(13-07-2002) Frankrig – Den socialistiske Catherine Picard er kandidat til posten som Alain Viviens efterfølger som præsident i MILS, den franske ministerielle kommision til bekæmpelse af sekter, der refererer direkte under premierministeren. Vivien, som har beklædt posten siden 1998, fratrådte for nyligt kort efter at have modtaget Leipzig prisen som en anerkendelse for hans arbejde imod sekterne.


Picard har også arbejdet imod sekterne i nogle år. I år 2001 fik hun sammen med About gennemført About-Picard-loven, den såkaldte anti-sekt-lov, i Frankrig. Ved hjælp af denne lov kan foreninger opløses, hvis to gange er blevet dømt. Den parisiske afdeling af Scientologi har stor chance for at blive den første gruppe, der kommer til at mærke konsekvenserne af loven. I juni måned i år blev de dømt for brud på registerloven og bedrageri. De er anklaget i en lignende sag, og hvis de også her dømmes, bliver sektens afdeling i Paris opløst for aldrig senere at måtte genopstå. (Britt Malka)

Cyril Malka