Polygam slås for at få forældremyndigheden

Rulon Jeffs, (90 år gammel) her med to af hans 20 hustruer.(17/06-2002) Politibetjent Rodney Holm, som lever i Hildale, Utah (USA), har indtil for nyligt været gift med tre kvinder og levede sammen med dem og deres 20 børn.


Det, indtil den yngste hustru, Ruth Stubbs, tog deres to fælles børn og forlod mand og hus.

Nu sagsøger Rodney Holm sin hustru, idet han ønsker forældremyndigheden.

Ruth Stubbs fortæller, at hun blev beordret af Rulon Jeffs til at ægte Rodney Holm i 1998. Rulon Jeffs er leder af en udbrydergruppe fra mormon-sekten. Hans bevægelse hedder “Den fundamentalistiske Kirke af de Sidste Dages Hellige” (The Fundamentalist Church of Latter-day Saints). Den samler flere tusinde medlemmer og styrer byerne Hildale og Colorado City (Arizona – USA).

Ruth Stubbs fortæller, at hun havde ønsket at blive gift med en ung mand, hun elskede, men Rulon Jeffs fik under bøn en åbenbaring om, at hun tilhørte Rodney Holm. Rulon Jeffs fortalte hende, at hun ville tabe sin frelse, hvis hun ikke giftede sig med Rodney Holm.

På daværende tidspunkt var Ruth 16 år gammel, og Rodney Holm var 32 og havde allerede to hustruer.

Ruth har nu taget risikoen for at tabe sin frelse og har forladt sin mand. Hun kan nu se frem til et hed tid i retssale. (Cyril Malka)

Cyril Malka