Tvinds leder fanget

(18/02-2002) Tvinds leder, Mogens Amdi Petersen, er blevet anholdt af politiet i USA, oplyser Ritzau. Han blev anholdt i en lufthavn i Los Angeles, hvor han var i transit på vej fra Afrika til Mexico. Anholdelsen foregik kl. 01:30 lokal tid, natten til søndag, efter at Holstebro Politi i to måneder i hemmelighed har haft udstedt en international arrestordre på ham.


Det var retten i Ringkøbing, der den 18. december gav grønt lys for en international efterlysning af Mogens Amdi Petersen, der ligesom seks andre Tvind-folk er sigtet for skatte- og mandatsvig til op mod 75 millioner kroner i forbindelse med Tvinds humanitære fond.

Politiet i Holstebro kræver nu Mogens Amdi Petersen udleveret til Danmark. (Cyril Malka)

Cyril Malka