Kinesisk sektleder dødsdømt

(21/12-2001) Ifølge AP er grundlæggeren af South China Church, Gong Shengliang, blevet dømt til døden. Han er blot én ud af 17 dømte kirkeledere, hvor de øvrige dog slipper noget billigere.


De har fået imellem 2 års fængsel og livsvarigt – på nær Gongs niece, der ligeledes er idømt dødsstraf, dog med en udsættelse på to år.

Det sekteriske ved kirken består blandt andet i, at den ikke underordner sig den statsledede “patriotic church”. Blandt andre kristne enheder, der anses for at være sekter i Kina, kan nævnes den katolske kirke, hvor en 83-årig biskop netop er død i fangenskab. (Britt Malka)

Læs mere om det i nr. 4

Cyril Malka