Archive

Category Archives for "Scientologi"

Nyheder om Scientologi

Scientologi bliver 33

(31/07-2002) Tom Cruise og John Travolta har mange unge kolleger i sekten, som fejrer sin 33-års fødselsdag med en stor gala lørdag i sektens Celebrity Center i Los Angeles. En af sektens talsmænd fortæller, at de forventer navne som Erika Christensen (Michael Douglas’ narko-datter i Traffik), Christopher Masterson (“Malcom i The Middle”), Jason Lee (Almost Famous), Lynsey Bartilson (“Grounded for Life”), Michelle Stafford (“The Young and the Restless”), Marisol Nichols (“Resurrection Boulevard”), Leah Remini (“The King of Queens”), Pablo Santos (“Greetings From Tucson”) og Catherine Bell (“JAG”).

Allesammen mindre kendte, men lovende skuespillere. Hvis blot et par stykker af dem klarer det så godt som Travolta eller Tom Cruise, kan sekten få gode front-figurer mange år frem. (Cyril Malka)

Scientologi talsmand idømt bøde for at sammenligne antisektarbejde med Nazi-metoder

(24-06-2002) – Paris – En parisisk domstol idømte fredag lederen og talsmand af den franske afdeling af Scientologi en bøde på 20.000 euro (ca. 150.000 kroner) i skadeserstatning, efter at sekten havde offentliggjort artikler, hvori den sammenlignede en antisektgruppes aktiviteter med dem, der blev praktiseret under nazismen i det tredje rige.

Danièle Gounord, talskvinde for sekten, blev fundet skyldig i ærekrænkelse og dømt til at betale skadeserstatning og sagsomkostninger til UNADFI, den Nationale Samling af Foreninger til Forsvar af Familien og Individet. (Britt Malka)

Skal Cruz være scientolog?

(10/06-2002) Ifølge World Entertainment News Network virker det som om, at Penelope Cruz vil adoptere hendes kæreste, Tom Cruises, medlemsskab af scientologi på trods af hendes opvækst som katolik, og på trods af, at hun hævder at være buddist.

Cruz er set besøge scientologi i vest Hollywood med en veninde.

World Entertainment News Network gætter på, at interessen for scientologi kan være et forsøg på at sikre det noget svingende forhold til Cruise. (Britt Malka)

1 10 11 12 13 14 22