Skaberen af en kalender, som fremviste skjorteløse mormon-missionærer, blev ekskommunikeret i forgårs, søndag 13. juli, efter et disciplinær-møde med den lokale afdeling af bevægelsen i Las Vegas.
Kalenderens skaber, Chad Hardy, fortalte, at han ikke bar nag over for de ældstes råd fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige:
– Jeg føler det, som om jeg talte sandt, fortalte den 31-årige. “Men
summa-summarum er, at de føler stadig væk, at kalenderen er upassende og ikke giver det image” som kirken ønsker at have.”
Kalenderen, “Men on a Mission”, blev solgt i næsten 10.000 eksemplarer for 14,99 $ stykket (ca. 70 kr.) og indeholder 12 billeder af missionærer, som er vendt tilbage fra missionen. De bærer stadig deres sorte bukser, men har smidt den hvide skjorte og slips og poserer i bedste Chippendales stil.