Author Archives: Cyril Malka
Author Archives: Cyril Malka
(10/09-2002) Ontario (Canada) – Et tidligere Jehovas Vidne, som har anlagt sag imod den canadiske Vagttårnsorganisation, siger i retten, at de ældste brugte frygten for Harmageddon til at tvinge hende og andre ofre for misbrug til tavshed. “Jeg fik at vide, at hvis Harmageddon kom, og min far gik under på grund af misbruget, så ville jeg sandsynligvis gå ned også.”, siger Victoria Boer, 31, i sit vidnesbyrd i retten. De ældste sagde, at hun skulle bede, forkynde og tilgive sin far for misbruget, men ikke rapportere det til hjælpeorganisationer for børn eller læger. I det hele taget måtte hun ikke gå til myndighederne, fordi dette ville udsætte hele menigheden for Guds vrede.
(08/09-2002) Edmonton (Canada) – En far, og nu udstødt medlem af Jehovas Vidner, vil sagsøge vidnerne for at have ødelagt hans familie og være skyld i hans datters død. Datteren havde leukemi og kunne formentligt være blevet reddet, hvis hun havde modtaget blodtransfusioner.
(06/09-2002) Lille (Frankrig) – Da den 24-årige kvinde og medlem af Jehovas Vidner var ved at dø på grund af kraftige blødninger, valgte lægerne at trodse hendes vilje og gav blodtransfusion. Nu må de ikke gøre det igen, siger domstolen i Lille.
(04/09-2002) Nantes (Frankrig) – En lille, fransk dommedagssekt mener, at venusboere vil komme og hente dem inden jordens undergang den 24. oktober i år. Tidligere har sektens guru, 36-årige Arnaud Mussy, spået, at verden ville gå under den 24. februar i år. Det gjorde den som bekendt ikke, men det skyldtes udelukkende, at sekten ikke bad godt nok, siger de.
