• Home
  • Andre

Mel Gibson støtter ekstremistisk katolsk sekt med millioner af dollars

200810291555.jpg

Mel Gibson (52) har lige givet 15 mio. dollars (ca. 90 mio. kroner) til sin kontroversielle private kirke i Californien, i nærheden af Malibu.

Ifølge det amerikanske skattevæsen råder Mel Gibsons “Hellige Familie Katolske Kirke” ( Holy Family Catholic Church) over ca. 64 mio. dollars (ca. 357 mio. kroner).

Gibson er den eneste bidragsyder til kirken, som består af én menighed på ca. 70 medlemmer, og som følger 500 år gamle katolske regler.

Den ekstremistiske sekt er blevet mere kendt og har fået flere medlemmer efter Mel Gibsons film, Passion of Christ.

Mel Gibsons sekt ser ud til at sidde godt i det. Arkitekter og landskabsarkitekter har taget sig af kirkens udsmykning, og bygningen rummer flere kunstgenstande til en værdi af næsten 760.000 dollars (ca. 4,5 mio. kroner).

Dog bruger kirken ingen penge til at give væk til de fattige og trængende og er heller ikke involveret i sådanne aktiviteter selv.

Gibsons sekt er ikke anerkendt af den katolske Kirke, blandt andet fordi den ikke anerkender pavens autoritet og forkaster Vatikan 2.

Gibsons kirke tilbyder en daglig morgenmesse på latin og følger den ideologi, som katolicismen havde i det 16. århundrede. Der er plads til 100 personer i kirken.

Der er en streng kodeks, der skal følges. Kvindelige medlemmer må fx ikke bruge bukser, men lange kjoler, og deres hår skal være dækket af net.

I de sidste to år har Gibson styret bebyggelsen af en meget større kirke, som burde kunne rumme 400 mennesker.

Byggeriet har været i gang siden 1999 og befinder sig på det berømte Mulholland Drive.

Man ved ikke noget om denne kirke, da fremmede er uønskede. Der er høje mure og mange vagter omkring bebyggelsen.

Cyril Malka