1

Mormon kalenderskaber ekskommunikeret

KalenderSkaberen af en kalender, som fremviste skjorteløse mormon-missionærer, blev ekskommunikeret i forgårs, søndag 13. juli, efter et disciplinær-møde med den lokale afdeling af bevægelsen i Las Vegas.

Kalenderens skaber, Chad Hardy, fortalte, at han ikke bar nag over for de ældstes råd fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige:

– Jeg føler det, som om jeg talte sandt, fortalte den 31-årige. “Men
summa-summarum er, at de føler stadig væk, at kalenderen er upassende og ikke giver det image” som kirken ønsker at have.”

Kalenderen, “Men on a Mission”, blev solgt i næsten 10.000 eksemplarer for 14,99 $ stykket (ca. 70 kr.) og indeholder 12 billeder af missionærer, som er vendt tilbage fra missionen. De bærer stadig deres sorte bukser, men har smidt den hvide skjorte og slips og poserer i bedste Chippendales stil.

Man kan også se mændene fotograferet i “missionær-udstyr” (altså med skjorte, slips og skilt) og i mere officielle poser.

Nogle af de 12 modeller blev kaldt op til disciplinær-møder, men ingen af dem blev straffet.

Kun kalendermageren blev ekskommunikeret.

Hardy har været inaktiv de sidste seks år, han betaler ikke længere tiende og bærer heller ikke længere de specielle tegn på sine undertøj. I et interview sagde han, at han altid havde haft problemer med at finde sin plads og leve op til sektens forventninger.

Han har flere gange tænkt på at frasige sig sit medlemskab for at undgå en sag, men, i respekt for sin familie, gjorde han det ikke.

Hardy er mormon på 6. generation. Hans forældre lever i Utah.

– Jeg er ked af det på familiens vegne, sagde Hardy. “De bliver kede af det, men jeg føler mig meget stærkere og føler, at jeg ikke længere behøver at undskylde mig for alt muligt.”

Hardy insisterer på, at meningen med kalenderen ikke var at nedgøre bevægelsen eller dens 13 millioner medlemer.

Hardy ønskede at træde uden for stereotypernes veje, for, ifølge hans mening, passer alle mormoner ikke nødvendigvis ind i den pæne, firkantet plads, der er dem tildelt.

Siden kalenderen startede, har den vakt en del oprør. Nogle mener, at Hardy gjorde forkert i at fotografere missionærerne som sex-symboler, idet det var imod sektens lære, som promoverer ydmyghed. Andre var enige med ham i hans forsøg på at give bevægelsens unge fyre et nyt image.

Sekten tager disciplinære skridt, når lederne mener, at en persons handlinger eller adfærd er åbenlyst upassende i henhold til bevægelsens lære og kunne skade sekten.

Mormoner, der er ekskommunikeret, bliver fjernet fra kirkelisten, men er stadig velkomne til gudstjenester. De må hverken modtage sakramenter, prædike eller undervise under møderne. De må ej heller træde ind i bevægelsens templer (Cyril Malka).

Du kan finde kalenderen her.

Og her er en reklamefilm for den:

Cyril Malka